1. Kan jeg få en meddelelse, når en kandidat har gennemført en vurdering?
2. Kan TestGorilla anvendes til trænings- eller uddannelsesmæssige formål?
3. Tilbyder I forhandlerpriser?
4. Hvordan deaktiverer jeg overvågningsforanstaltninger?
5. Hvorfor udløber vurderinger efter 60 dage?
6. Overholder TestGorilla databeskyttelsesforordningen?
7. Er vores data sikre og beskyttede?
Øvrige spørgsmål
Kan jeg få en meddelelse, når en kandidat har gennemført en vurdering?
Du kan aktivere e-mailmeddelelser ved at klikke på dit navn og vælge Meddelelser i rullemenuen. Klik på afkrydsningsfeltet og Gem ændringer for at aktivere denne indstilling.
Kan TestGorilla anvendes til trænings- eller uddannelsesmæssige formål?
Vores platform er ikke beregnet til uddannelse eller træning, men vi har kunder, der bruger den til dette formål. Kunder med Pro-abonnementet kan oprette deres egne tests, få dem bedømt af vores platform, og derefter se de detaljerede resultater. Når du opretter din egen test, får du en vis kontrol over de spørgsmål, dine kandidater bliver stillet, da alle spørgsmål oprettes af dig.
Tests fra vores testbibliotek har spørgsmålspuljer med mindst 100 spørgsmål hver, hvor spørgsmål vælges tilfældigt hver gang en test føjes til en vurdering. Uanset om du bruger en oprettet test eller tests fra vores bibliotek, viser vi ikke de svar, som kandidaten vælger.
Selvom nogle af vores tests er baseret på rammer, der er fastsat af forskellige styrende organer, som fx CEFR og IPIP, kan vores tests ikke bidrage til nogen officielle kvalifikationer.
Tilbyder I forhandlerpriser?
Vi tilbyder i øjeblikket ikke muligheder for at blive forhandler af vores produkt, og vi har heller ikke aktuelle planer om at tilbyde dette i fremtiden.
Hvordan deaktiverer jeg overvågningsforanstaltninger?
Øjebliksbilleder er den eneste del af vores overvågningsforanstaltninger, som kan deaktiveres. Det kan du gøre i trin 4 i oprettelsesprocessen af din vurdering.
Hvorfor udløber vurderinger efter 60 dage?
Godt nyt – det gør de ikke længere!
Dette gjorde de i det forløbne år for at beskytte integriteten af testene og deres indhold. Baseret på kundefeedback vedrørende denne grænse og dens indvirkning på ansættelsesprocesserne har vi dog besluttet at fjerne grænsen på 60 dage fra den 21. juni.
Når det er sagt, gælder det, at jo længere en vurdering er aktiv, jo større er risikoen for, at indholdet lækkes. Hvis dette skulle ske, skal dine kandidater blot udføre en Google-søgning for at finde de korrekte svar. Det vil undergrave hele formålet med at screene dem.
For at sikre, at indholdet forbliver nyt, og dine kandidater kan screenes på tilstrækkelig og retfærdig vis, anbefaler vi stadig på det kraftigste, at du kloner din vurdering efter 60 dage og inviterer kandidater til den nye vurdering. Dette genererer en ny gruppe af spørgsmål til hver test, så din vurdering forbliver ny.
Overholder TestGorilla databeskyttelsesforordningen?
Ja, TestGorilla overholder fuldt ud databeskyttelsesforordningen, Europas databeskyttelses- og sikkerhedslovgivning, som kræver, at virksomheder beskytter EU-borgeres personlige oplysninger. Du kan få flere oplysninger om databeskyttelsesforordningen generelt iEU's vejledning om overholdelse af databeskyttelsesforordningen.
Vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger er opdateret i henhold til databeskyttelsesforordningen. Du kan finde vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger her.
Er vores data sikre og beskyttede?
Ja, jeres data er sikre, beskyttede og opbevares i henhold til databeskyttelsesforordningen. TestGorilla hostes af Amazon Web Services (AWS) på sikre servere i Irland. AWS-infrastrukturen er udviklet til at være et af de mest sikre computermiljøer i verden.
Derudover har vi vores egne strenge sikkerhedsprotokoller og tager dagligt sikkerhedskopier af alle dine data. Som databehandler overholder vi fuldt ud databeskyttelsesforordningen.
Du kan gennemse det med småt her.